X grunde til at din hund drikker meget under og efter løbetiden


Der er op imod 20 forskellige sygdomme, der kan få en hund til at drikke mere. Hvis symptomerne opstår i forbindelse med en løbetid, er der dog nogle af disse sygdomme, vi er mere opmærksomme på.

De fire mest almindelige grunde til at en tæve-hund drikker meget under og efter løbetiden er blærebetændelse, sukkersyge, livmoderbetændelse og psykisk betinget øget drikkelyst. De mest alvorlige tilstande vil være koblet med andre symptomer som eksempelvis feber og nedsat humør.

I alle tilfælde undersøges og udelukkes disse sygdomme med med blodprøve og urinprøve.

 

Urinvejsinfektion (blærebetændelse)

Blærebetændelse forekommer oftere hos tæver end hos hanhunde, men begge kan få sygdommen. Det er ikke usædvanligt at en tæve kan få blærebetændelse i forbindelse med løbetiden, og nogle gange mistolkes symptomerne som øge teritorieadfærd, når hunden tisser mange små tåre flere steder.

Tæven kan også slikke sig mere i skridtet som følge af en blærebetændelse, og også dette kan mistolkes, da selv en normal løbetid kan få hende til det.

Har blære blærebetændelse noget med løbetiden at gøre, vil vi se sygdommen samtidig med selve løbetiden. Kommer symptomerne senere, vil vi lede efter én af de andre årsager.

 

Sukkersyge giver øget drikkelyst

De hormonelle udsving i forbindelse med en løbetid kan give symptomer, der minder om sukkersyge. I sjældne tilfælde kan løbetiden udløse regulær sukkersyge. Det er dog forholdsvis sjældent.

Symptomerne på sukkersyge hos hunde er øge drikkelyst og øget urinering. Samtidig vil hunden ofte tabe sig. Det er ikke almindeligt kun at se øget drikkelyst alene. Sukkersyge vil oftest have mere end det ene symptom.

Sukkersyge øger desuden risikoen for blærebetændelse, der kan gøre symptomerne værre.

For tæver er en del af behandlingen for sukkersyge desuden at blive neutraliseret og i enkelte tilfælde kan det være nok til at stoppe sukkersygen.

Han hunde kan også få sukkersyge og de har de samme symptomer. Der er det dog naturligvis ikke koblet til løbetid.

 

Livmoderbetændelse hos hund

Livmoderbetændelse er af de mest almindelige grunde til at tæver over 5 år pludselig drikker og tisser mere end de plejer. Hunde i alle aldre kan for underlivsbetændelse, men det ses hyppigere hos ældre tæver.

Det klassiske forløb for en tæve med livmoderbetændelse starter i ugerne efter en løbetid. Hun vil over 3-4 dage blive tiltagende sløv og mangle energi. Ofte vil hun også begynde at drikke rigtig meget og tisse tilsvarende meget. Nogle hunde bliver så sløve, at de holder op med at spise.

I mange tilfælde vil der også komme flåd fra skeden. Flådet kan både være betændelse og blod, og i nogle tilfælde ligner det at løbetiden er startet igen eller bare ikke stopper.

 

Tæver der er neutraliseret korrekt, får ikke livmoderbetændelse.

Livmoderbetændelse går ikke over af sig selv og kan udvikle sig livstruende. Antibiotika er i sig selv heller ikke nok, og ofte er en operation nødvendig. Du kan læse meget mere om livmoderbetændelse i vores artikel her...

https://trekantensdyrlaeger.dk/henvisninger/pyometra

 

Psykisk betinget øget drikkelyst hos tæver

Hos nogle tæver kan løbetiden være forbundet med en vis psykologisk stress, der kan påvirke meget. Det er en ret sjælden forekommende tilstand, men bestemt noget, der skal undersøges, hvis en hund drikker meget i forbindelse med en løbetid.

Man kan ikke diagnosticere psykisk betinget øget drikkelyst hos hunde direkte. Vi kan jo ikke spørge dem, hvordan de har det.

Vi kan til gengæld tage os tiden til at snakke om, hvordan livet fungerer hjemme hos jer. Samtidig vil vi undersøge hunden grundigt og lave nogle af de undersøgelser, der kan udelukke de andre sygdomme.

Hanhunde kan også komme til at lide af psykisk betinget øget drikkelyst, men der har det naturligvis ikke noget at gøre med en løbetid.

 

Andre grunde til at hunde drikker meget vand

Som nævnt i starten er der op imod 20 tilstande, der kan få en hund til pludselig at drikke meget vand. De fleste har dog ikke noget med løbetid at gøre,.

Både ved hunde i løbetid og dem uden, handler det om at være grundig og både urinprøver og blodprøver kan give os mange hints til hvilken sygdom vi står overfor.

Nogle af de mere kendte årsager er nyresygdomme og hormonsygdommen Cushings. Begge dele kan afsløres med en blodprøve.

 

CVR: 28159234 | Cookiepolitik
Top