Din hund trækker vejret hurtigt? – Der er 5 mulige årsager


En hurtig vejrtrækning hos hunde skyldes ikke kun hjerteproblemer. Der kan være andre årsager også. Her er de 5 årsager vi oftest ser i klinikken.

 

Varme øger vejrtrækningen

At hunde halser, når de har det varmt kommer vist ikke som en overraskelse for nogen. Bortset fra nogle få svedkirtler på poterne, er tungen den eneste måde hunde kan komme af med varmen på..

Samtidig stiger vejrtrækningen også når pulsen stiger - præcist som den gør hos os mennesker.

Hunde kan dog også få det varmt, når de er i hvile. De kan derfor godt have hurtig vejrtrækning når du sover eller hviler sig i sofaen. Temperaturen går lidt op og ned dagen igennem (også under søvn), og det er helt normalt.

 

Hjerteproblemer kan give hurtig vejrtrækning

Hjerteproblemer hos hunde er en af de vigtigste årsager til at en hund trækker vejret hurtigt. Hvis hjertet ikke arbejder optimalt for kroppen ikke helt nok. For at kompensere for det vil både puls og vejrtrækning stige.

En hund uden hjerteproblemer vil trække vejret langsommere end 12-15 gange på et minut når den er i absolut hvile. At tælle vejrtrækningerne er faktisk en måde vi bruger til at vurdere hjerteproblemer. Man skal tælle antallet vejrtrækninger på 60 sek og man skal gøre det nogle gange. Hvis gennemsnittet er over 15, kan det være tegn på hjerteproblemer.

Du kan læse vores artikel og se vores video her, hvis du vil vide mere om hjerteproblemer hos hunde...

 

Hormonelle ubalancer kan påvirke vejrtrækning

Sygdomme i kroppen hormon-system kan påvirke vejrtrækningen. Særligt hvis en gammel hund trækker vejret hurtigt, vil vi være opmærksom på hormonelle sygdomme.

Eksempelvis vil for lavt stofskifte for en hund til at tage på i vægt, blive mere sløv og puste mere. Øget binyrebarkhormon (den sygdom der hedder Cushings) vil også kunne påvirke hastigheden på vejrtrækningen.

Denne type sygdomme undersøge vi med en blodprøve.

 

Smerter giver hurtig vejrtrækning

Pludselig smerter påvirker ofte vejrtrækningen. Eksempelvis er det klassisk symptom ved en diskusprolaps at en hund ryster og trækker vejret hurtigt.

Mavesmerter, der kan komme fra tarmene og fra organerne, kan også få en hund til at sitre og puste. Særligt undersøger vi prostata-kirtlen og bugspytkirtlen ved pludselige mavesmerter.

 

Lungeorm (og andre lungebetændelser) kan give hurtigt vejtrækning

Både lungeorm og hjerteorm giver lungebetændelser, der kan påvirke iltoptaget i lungerne og dermed øge vejrtrækningen. Den farlige hjerteorm ser vi kun yderst sjældent her i Fredericia og resten af Trekantsområdet.

Den mindre farlige lungeorm kan vi finde fra tid til anden. Begge giver hoste som deres vigtigste symptom, men kan også påvirke vejrtrækningen generelt.

Kronisk bronchitis og astama er også typer af lungebetændelser, der øger vejrtrækningen, men de forekommer kun yderst sjældent hos hunde.

CVR: 28159234 | Udviklet af: Søgemedier A/S | Cookiepolitik
Top