Nyreproblemer hos katte er den hyppigste dødsårsag Vær opmærksom på disse tegn


Hos katte er nyreproblemer den mest almindelige dødsårsag når de kommer over 5 år. Hvis vi kan stille diagnosen tidligt, kan vi give kattene et længere liv og samtidig bevare deres livskvalitet.

 

De klassiske tegn, du skal være opmærksom på er

  • Øget drikkelyst

  • Hyppigere besøg i bakken (eller større urinklumper), hvis din kat bruger sådan én

  • Ringe appetit

  • Vægttab

  • Nedsat energiniveau

  • Opkast (dog oftest først i det sene forløb)

 

Desuden kan vi bruge mængden af protein (æggehvidestof) i kattens urin til at vurdere dyre nyrestatus. Vi har hele tiden vist at en øget mængde protein i urinen har en sammenhæng med nyreproblmer. Ny forskning viser nu at det faktisk forekommer så stabilt at man kan bruge en proteinmåling til at vurdere kattens nyrestatus.

Tidligere har vi skulle tage blodprøver for at kunne følge et nyreproblem hos katte. Vi skal stadig bruge en blodprøve for at stille diagnosen, men når vi har det, kan vi altså følge udviklingen uden at skulle tageblodprøver hver gang.

Hvis vi kan opdage nyreproblemer hos katten tidligt i livet, kan vi med nogle forholdsvis simple midler hjælpe dem til at leve længere - uden at katten får en ringere livskvalitet.

Vores kæledyr skal ikke nødvendigvis være her kun for vores skyld, men med en tidligere diagnose, kan vi altså (i gennemsnit) give dig længere tid sammen med din, også uden at den selv ved, den er syg.

 

Hjælp til katte med nyreproblemer

Kattes foder skal bestå af en meget stor del protein. Katte er kødædere, men forskningen viser at katte med nyreproblemer skal have en mindre andel protein i deres foder end andre katte skal.

Samtidig skal proteinet være af en høj kvalitet, sådan at kattens system kan omsætte det korrekt og få de rigtige næringsstoffer. Desuden skal der være mindre mængde af mineralerne fosfor og natrium

Noget tyder også på at kattene kan have glæde af en højere mængde D-vitamin og mere Omega-3 fedtsyrer, som vi oftest får fra fiskeolie.

 

CVR: 28159234 | Udviklet af: Søgemedier A/S | Cookiepolitik
Top