De fleste hundeejere vil igennem hundens liv opleve at den sommetider kan finde på at slikke i sine poter mere end ved almindelig soignering. Dette kan skyldes en svampe- eller bakterieinfektion mellem trædepuderne.
Det kan være til stor frustration for både hund og ejer, og oplever du det som et tilbagevende problem anbefaler vi at få det undersøgt ved en konsultation, da der kan være en bagvedliggende årsag, som bør udredes.
Når en hund slikker poter, skyldes det kløe eller smerter (eller måske begge dele). For det meste er kløen kombineret med huden i mellem trædepuderne bliver rød og evt. betændt. Den infektion kan komme af svamp, bakterier eller begge dele.
Hvis ikke slikkeriet skyldes at hunden har trådt noget op i poten, kommer kløen og infektionen ofte af allergier eller en sensitiv hud.
Hunde med eksem i poterne har ofte også udslæt andre steder. Særligt hvis problemet skyldes allergi. Vil du vide mere om hvordan vi undersøger hudproblemer generelt hos hunde, kan du se vores artikel her...
Husk at få tørret poterne godt efterfølgende, for at undgå det fugtige miljø imellem poterne opstår på ny.
På klinikken har vi flere medarbejder, der kan hjælpe med hud- og poteproblemer. Du kan se os alle sammen her...
Der er ikke noget farligt i at bruge Atamon til hundepoter, men det burde ikke virke, selvom nogle ejer fortæller om gode resultater. Atamon bliver aktiveret i syre, hvorfor det virker nede i syren i marmeladen. Måske skyldes effekten blot at hunden for vasket snavs og pollen af poterne.
Er din hunds poter røde og kløende findes der dog andre sikre og beviseligt mere effektive midler. Den kan f.eks. være kløelindrende shampoo uden medicin til hunde.
Når en hund slikker og bider sig i poterne skyldes det smerter, kløe eller begge dele samtidig. Dette skyldes ofte en betændelse i huden mellem trædepuder. Det ses hyppigt hos hunde med milde til alvorlige allergier. De kan nemlig have en sart hud og være mere modtagelige for infektion.
Behandlingen vil ofte være at vaske poterne ofte med shampoo, der er lavet til formålet, men nogle gange skal der også medicin til. Og så skal hunden naturligvis undersøges for om den rent faktisk er allergisk og eventuelt også hjælpes på den front.