Smitsom hundesygdom: Parvovirus Parvovirus hos hund: Akut, livstruende, blodig diarre


Hvad er parvovirus

Parvovirus (Canine parvovirus, CPV) er en meget smitsom hundesygdom, der giver blodig diarre, voldsom dehydrering og blodmangel (anæmi). Uden behandling har sygdommen dødelig udgang hos op mod 9 af 10 hunde. Der findes en effektiv vaccine mod parvovirus, som alle hvalpe bør tilbydes. Hundens parvovirus smitter ikke til mennesker eller katte.

 

Vi har parvovirus i Danmark og det blusser op fra tid til anden, hvis virussen møder en hund, der ikke er vaccineret. Fra tid til anden ser vi også et udbrud efter importerede hundehvalpe, der ikke er korrekt vaccineret. Disse hunde ender desværre ofte med at dø eller blive aflivet på grund af sygdommen.

 

Du kan sikre din egen hund ved at holde den korrekt vaccineret.

Smitte med parvovirus

Parvovirus kommer ud med afføringen og kan sprede sig derfra. Viruspartiklerne ender derfra på hundens tunge, i pelsen og på poterne, og kan derfra spredes videre til andre hunde.

 

I naturen kan virussen gemme sig i lang tid. En smittet hunds afføring kan være regnet væk, mens der stadig er viruspartikler på jorden, på grene og på blade. Når en anden kommer forbi og snuser til stedet, kan det blive smittet.

 

Hunde behøver altså ikke at have direkte kontakt for at smitte hinanden og parvovirus kan smitte fra miljøet (fra overflader) i op til 2 måneder.

 

Midler som Klor, Rodalon og Virkon-S er effektive som rengøring efter parvovirus, men sprit og håndsprit virker ikke.

Vaccination imod parvovirus hos hund

 

Vi har i Danmark en effektiv vaccine mod parvovirus. Hunde skal vaccineres mod parvovirus 2-3 gange som hvalp og igen som 1-årige. Derfra holder denne kernevaccine i mindst 3 år.

 

De hunde der bliver alvorligt syge af parvo-virus er næsten altid ikke-vaccinerede.

Parvovirus behandling

 

Der findes ikke nogen direkte kur mod parvo-virus hos hund, men med støttende behandling kan man hjælpe hunden meget.

Det vigtigste hjørnesten er at holde hunden væskebalance stabil. Det gør man store mængder kunstigvæske som drop.

 

Hvis man kan behandle hundens kvalme og opkast vil målrettet protein-kost være godt.

 

Ofte bruges også antibiotika selvom dette ikke er effektivt overfor virus. Antibiotikaen skal hjælpe imod de bakterier, der løber fra den ødelagte tarmvæg over i blodbanen.

 

Parvovirus ødelægger desuden knoglemarven hvor hunden danner blod. Hvis hunden får blodmangel er en blodtransfusion eller serum-transfusion også nødvendig.

 

 

CVR: 28159234 | | Cookiepolitik
Top