Hunde har en knæskal foran på knæet ligesom vi mennesker har. Knæledet ser ud til at sidde lidt højere oppe på benet end hos mennesker, fordi hunden "går oppe på tåspidserne". Knæskallen ligger i en fure på lårbenet, der har en kam på hver side af knæskallen. Furen og senerne omkring knæet med til at holde knæskallen på plads, så den ikke kan smutte ud til siden.
Kan en knæskal alligevel smutte ud på siden af knæet kalder vi det en "løs knæskal" eller på latin en "patella luksation". Hunde kan have en løs knæskal både ind imod midten (medial patellaluksation) eller ud på ydersiden af knæet (lateral patella luksation).
Nogle hunde er født med tendensen til en løs knæskal. Vi ser det eksempelvis ofte hos racerne Bichon havanais, Chihuahua og Coton de tulear (Bomuldshund). Mange af disse hunde, vil ikke have ondt starten, men de hinke eller gå "gadedrengehop". Problemerne opstår først, når der kommer tidlig slidgigt i knæet.
For at undgå udviklingen af gigt i knæet, kan man vælge at sætte knæskallen fast ved hjælp af en operation.
På Fredericia Dyrehospital har stor erfaring i at operere for denne lidelse. Det kan være vanskeligt at vurdere om en hund er operationskrævende. Mange mindre hunde har medial patellaluksation uden at lidelsen er forbundet med smerter. I disse tilfælde er vi behjælpelige med at vurdere om hunden bør opereres eller ej.
Inden operation skal vi have et røntgenbillede af patientens hofter og femur i DV-plan for at afgøre graden af varus/valgus.
Det er vidt forskelligt, hvilken operationsteknik som anvendes i det enkelte tilfælde og det er ofte flere af nedenstående procedurer der udføres under indgrebet:
En løsknæskal hos hunde skyldes en stor del generne. For bedst muligt at undgå at avle på hunde med patella-problemer, kræves der for nogle racer en så kaldt "Attest for patellaluksation". På attesten skriver dyrlægen om hunden har normalt fastsiddende knæskaller eller hvilken grad løshed de har. Attesten kan først laves når hunden er 1 år gammel, selvom vi ofte kan mærke problemet tidligere.
På attesten deler vi graden af patellaluksation ind således: