Underlivsbetændelse er en infektion i hunhunden livmoder. Infektionen er blandt andet styret af hormoner og opstår derfor oftest et par måneder efter endt løbetid. Hunde over 4-6 år rammes oftere end yngre tæver. Tæver der er neutraliseret (uanset metoden) får ikke livmoderbetændelse.
En livmoderbetændelse/underlivsbetændelse er, som navnet antyder, en betændelse, men infektion og bakterier er kun en del af årsagen. Livmoderen opfører sig som om den var drægtige, selvom der ikke er hvalpe. Livmoderen er fyldt med betændelse i stedet for. Det betyder også, at antibiotika i sig selv ikke vil være nok. En vigtig del af behandlingen handler altså om at få stoppet de hormoner, der holder sygdommen i gang.
Der findes tre muligheder for behandling, og vi skal sammen finde den metode, der passer bedst til dig og din hund. Det er nemlig ikke alle tre metoder, der er lige gode for alle hunde.
Det mest almindelige er at vælge en operation, hvor hele livmoderen og æggestokken fjernes. Det er oftest den sikreste metode og det, der får hunden hurtigst raks igen.
Hvis hunhunden ikke er for påvirket på nyrefunktion og af infektionen, kan man i nogle tilfælde vælge medicinsk behandling. Det kræver en indsprøjtning med abortmedicin og stærk antibiotika 2 dage i træk og igen efter en uge. Denne metoder kræver at hunden ellers er frisk, da det kan tage 7-14 dage før hun er rigtig rask igen. Dette kræver desuden ofte også at hun neutraliseres inden næste løbetid, da sygdommen med meget stor sandsynlighed vil vende tilbage der.
Den sidste mulighed er ikke så sjovt at tænke på.
Desværre bliver hunde ikke raske fra livmoderbetændelse af sig selv. Uden behandling vil hunden dø af infektion og nyresvigt. For nogle, eks. gamle hunde, er den mest respektfulde behandling en aflivning. Det kræver selvfølgelig en grundig undersøgelse af hunden og en god samtale med dig.
Det er langt fra alle hunde med livmoderbetændelse, der skal aflives, men i enkelte tilfælde kommer vi sammen frem til at det er den mest rigtige løsning for alle.
Vi kan ikke på forhånd afgøre hvilken af disse tre tilgange, der er den rigtige for dig og for hunden. Det kræver under alle omstændigheder en grundig undersøgelse af hunden og en omhyggelig samtale med alle dens mennesker. I mange tilfælde støtter vi os desuden til resultatet af en blodprøve, for at give den bedste vurdering af den enkelte hund.
Tævehunde, der er steriliseret, kan ikke få livmoderbetændelse. Sygdommen skyldes hormoner som en neutraliseret tæve ikke længere har, og sygdommen kan derfor ikke starte op.
Hunde får livmoderbetændelse som følge af en ubalance i kønshormonerne, der får livmoderen til at tro at den er drægtig uden at være det. Kommer der desuden bakterier til, vil betændelsen og kunne give feber og infektion i kroppen.
En hund vil dø af livmoderbetændelse hvis ikke den får behandling. Typisk vil hunden blive tiltagende dårlig over 3-5 dage. I sidste ende vil infektionen kunne give blodforgiftning og organsvigt. Der er ikke mulighed for, at sygdommen går over af sig selv.
Antibiotika er i selv selv ikke nok, selvom der er tale om en betændelse. Livmoderbetændelse er nemlig også styret af hormoner i kroppen, som ikke stopper uden hjælp.