Orm og andre tarmparasitter hos hunde [ADVARSEL: ulækre billeder]



I Danmark har vi 3 tarmparasitter, som vi kan finde hos hunde. Der findes flere, men de sjældne at finde hos danske hunde. De to af ormene smitter ikke direkte til mennesker. De har nemlig det, der hedder en dobbelt livscysklus. Den sidste af de tre, Giardia, kan smitte til mennesker og være ret ubehagelig.

 

Bændelorm hos hunde

Bændelorm smitter til hunde fra byttedyr som mus og fugle eller via lopper. Det kan ikke smitte direkte fra hund til hund - eller fra kat til hund. Der er altså ikke risiko for, at din hund har fået bændelorm, hvis den snuser en anden hund i numsen eller spiser kattelort.
Hunde bliver smittet med bændelorm hvis de går på jagt efter rotter, mus og mosegrise, eller hvis de kan finde på, at tage et ådsel nogen har efterladt.
 
Bændelorm kan nogle gange (men ikke altid) ses om små “riskorn” i pelsen omkring endetarmsåbningen eller på selve afføringen. 
Der findes desuden en særlig bændelorm, der hedder Rævens dværgbændelorm. Den er så lille at den ikke kan ses direkte i afføringen og hunden kan ikke mærke, at den har den. Lige specifikt den orm kan dog i teorien smitte til mennesker, og derfor anbefaler sundhedsmyndighederne forebyggende behandling særligt til hunde, der kan finde på, at tage byttedyr.

 

 

Spolorm hos hunde

Spolorm hos hunde giver som de andre orm oftest ikke mange symptomer. Spolorm ses hyppigst hos hvalpe, der er blevet smittet gennem modermælken fra tæven. Har hvalpen mange orm kan de nogle gange ses i afføringen eller ved, at hvalpen kaster dem op.

 

Denne slags orm er måske nok ulækre, men ikke farlige for os mennesker.
 
 


Giardia hos hunde

Giardia er en særlig parasit, der kun består af én celle. Det er altså en tarmparasitter, der ikke er en egentlig orm, og den er så lille at man ikke kan se den direkte. Selv i et mikroskop kan den være svær at finde.

Giardia giver ofte meget tynd afføring eller vandtynd sprøjtende diarre. Desuden kan forløbet bølge lidt så afføringen bliver næsten normal i perioder.

Giardia behandles med et særligt parasitmiddel, der skal gives efter en bestemt protokol. Samtidig skal hundens tarmsystem hjælpes til en bedre balance, og foderallergiske hunde skal have allergiskånsom kost. Hundens egen tarmbalance skal nemlig hjælpe til med at bekæmpe infektionen.

Giardia smitte kan smitte vi selv meget små (og usynlige) afføringsrester i pelsen, på hundens tunge eller i kurven. Parasitten kan desuden klare sig uden for hunden i lang tid, så selv efter lang tid kan hunden risikere at smitte sig selv igen.

Desinfektion for Giardia kan ske med Klor, Rodalon eller tilsvarende produkter. Samtidig kan almindelig maskinvask fjerne mange partikler for tæpper, puder og kurven.


Hageorm hos hund

Der findes faktiske en tarmparasit mere, som kan findes hos hunde i Danmark. Den hedder en Hageorm. Den er mere sjælden og kan til forveksling ligne spolorm. Behandling for hageorm sker med en ormekur, der er godkendt til formålet.
 

Rævens dværgbændelorm (Echinococcus multilocularis)

Rævens dværgbændelorm (Echinococcus multilocularis) er en lille bændelorm, som kan inficere forskellige dyr, herunder ræve, hunde og mennesker. Faren ved denne parasit er typisk mere teoretisk end reel, og den vil typisk ikke give hunde synlige symptomer. Parasitten kan dog potentielt være yderst farlig for os mennesker.

Livscyklus:

  1. Ræve (eller andre rovdyr som hunde) bliver smittet med dværgbændelorm ved at spise små gnavere, som er mellemværter for parasitten
  2. Bændelormens æg frigives i rovdyrets afføring
  3. Små gnavere som mus og lemminger bliver smittet ved at spise vegetation forurenet med disse æg
  4. Når et rovdyr (f.eks. en ræv eller hund) spiser den smittede gnaver, fuldfører parasitten sin livscyklus i rovdyret

Hunde kan blive smittet med rævens dværgbændelorm, hvis de spiser inficerede gnavere - eller et ådsel et andet dyr har efterladt. Hvis din hund bliver smittet, kan den udskille bændelormens æg i sin afføring, hvilket kan medføre en risiko for mennesker.

For mennesker kan infektion med rævens dværgbændelorm føre til "alveolær echinokokkose", en alvorlig sygdom, der påvirker leveren og potentielt andre organer. Sygdommen kan være dødelig, hvis den ikke diagnosticeres og behandles tidligt.

Derfor er forebyggelse vigtig:

  • Afføringsprøve fra din hund, især hvis den har adgang til områder med mange gnavere kan være en god ide
  • Undgå at lade din hund spise gnavere
  • Vask hænderne grundigt efter kontakt med hunde eller deres afføring
  • I nogle områder, hvor parasitten er udbredt, kan regelmæssig ormekur til hunde anbefales
CVR: 28159234 | Cookiepolitik
Top