Protein i hundefoder: Sandheden om hundefoder med højt protein-indhold



Protein er en vigtig næringskilde, består af aminosyrer, der indgår som byggesten i et utal af processer i kroppen. Protein kan komme fra kød, mælk, æg, planter og sågar fjer.

Forskellige proteiner er bygget på forskellig måde af forskellige aminosyrer. Kødproteiner kan derfor ikke erstattes direkte 1 til 1 med planteproteiner. Hunde (og katte) vil nemt kunne mangle bestemte essentielle aminosyrer hvis du skifter proteinkilden ud med eksempelvis ren planteprotein.

 

Symptomer på for meget protein hos hunde

Hundes tarmsystem er udviklet til at kunne omsætte andre næringsstoffer end protein som eksempelvis kulhydrater, men de kan faktisk godt lave af næsten udelukkende proteinbaseret kost. Ønsker man at forsøge dette, skal man dog være uhyre omhyggelig med at tilsætte de manglende vitaminer og mineraler.

Hunde kan altså ikke få for meget protein i deres kost. Får de alligevel symptomer på dårlige ernæring, vil det skyldes andre ubalancer.

 

Symptomer på proteinforgiftning hos hund

Hunde kan reagere allergisk på bestemte protein-typer og kan blive syge af fordærvet mad, men kan aldrig blive forgiftet af protein i sig selv. Hunde kan helle ikke "få for meget protein". Der findes altså ikke noget, der hedder "proteinforgiftning" hos hunde.

En hund kan få hård mave og forstoppelse af marvben. En klassisk misforståelse er det skyldes proteinet, men det skyldes faktisk at knoglestumper pakker sammen en en slags cement-lignende afføring. Når hunde får hård mave af at spise et kødben skyldes det at kødbenet erstatter ellers fiberholdig kost og at mange små benstumper pakker tungt. Lidt på samme måde som børn i sandkassen kan stampe sand sammen i en legespand.

Tynd mave efter foderskift er ganske almindeligt. Det gælder også selvom man giver rent protein. Igen betyder det ikke, at hunden er blevet "proteinforgiftet", men snarere at hunden tarmflora ikke var gearet til at håndtere den nye mad. Hvis ikke hunden bliver syg eller dårlig, vil det typisk falde til ro inden for en dag eller to.

 

Protein-allergi hos hunde

Allergi overfor et foders proteinkilde er den mest almindelige foderallergi hos hunde. Det betyder ikke, at din hund får for meget protein i foder, men i stedet at den får et "forkert" protein - et dens system ikke kan tåle.

Løsningen er derfor ikke at give foder med lavt protein-indhold, men i stedet at give den noget, baseret på en proteinkilde hunden ikke er allergisk overfor.

Når hunde har foderallergi vil symptomerne oftest være afføring med slim eller blod eller ligefrem regulær tynd mave. Nogle med mildere symptomer vil blot have en mave der rumler mere og prutte mere end det er til at holde ud.

Ikke sjældent er røde poter, betændelse i ørerne og udslæt i huden også symptomer på foderallergi hos hunde.

Der findes ikke nogen blodprøve-test der kan fortælle om din hund har allergi overfor hundefoder. Der findes en test, der kan vise hvilken slags allergi din hund har, men det kræver, at man allerede inden har fastlagt at din rent faktisk er allergisk.

Den test vi bruger til foderallergi er en såkaldt "foderafprøvning" (foder-trail). Her giver man først specialdesignet hundefoder (typisk hydrolyseret eller novel-protein) efterfulgt af en stresstest med hunden eget foder.

Er du vil vide mere om allergi hos hunde, kan du se vores guide her...

 

Når hund mave rumler

Når din hunds mave rumler skyldes det altså ikke proteinforgiftning, som beskrevet ovenfor. Hvad du kan høre er en øget mængde tarmgas.

En hunds mave rumler af for meget tarmgas, hvilket kan komme af disse årsager:

  • Fordærvet mad (madforgiftning)
  • Infektioner med gasformende bakterier eller eksempelvis omgangssyge
  • Slugt luft hvis hunden spiser for hurtigt, eller har synkebesvær
  • Allergisk reaktioner over for proteinet (foderallergi) 

 

Protein i hundefoder og nyresygdom

Hunde med nyreproblemer meget gerne få foder med højt protein-indhold. Det samme gælder ikke nødvendigvis for mennesker, men vi ved at hunde med nyreproblemer i gennemsnit lever længere, hvis de får det rigtige foder med den korrekte sammensætning af protein af en høj kvalitet.

Sammen med det, kan store mængder drikkevand gøre meget godt for hundens sygdom.

 

Hundefoder med højt protein-indhold

Hundefoder med højt protein-indhold er sundt for hunde og bliver ofte brugt i forbindelse med vægttab. En øget mængde protein i foderet giver en øget mæthedsfornemmelse, der også holder længere. Derudover bliver overskydende protein ikke lagret som fedt på samme måde som kulhydrat gør.

Det er desuden vigtigt at proteinet indeholder alle de rigtige aminosyrer, så hunden har alle de byggesten dens krop har brug for. Det sikrer man ved at råvarerne har en ordentlig kvalitet og ikke kommer fra mere eller mindre tilfælde kilder.

 

Hundefoder med lavt protein-indhold

Hundefoder med lavt protein-indhold bruges ofte i akutte situationer hvor energiindholdet er vigtigere end næringsværdien. Eksempelvis hvis en hund spiser mindre efter en operation eller den noget tid har spist mindre pga. en sygdom, kan foder med lavt protein-indhold og høj mængde kulhydrat være en god ide.

En oplagt situation hvor vi ofte bruger hundefoder med lavt protein-indhold er ved parvo-virusinfektioner og andre typer af diarre hos hunde.

CVR: 28159234 | Cookiepolitik
Top