Sår i pelsen og udslæt på huden hos hunde – meget andet Hotspot



Hund får sår i pelsen typisk en af tre grunde: Allergisk eksem, infektioner som hotspot eller ringorm og parasitter som skab, hårsækmider eller lopper.

 

Parasitter som skab, lopper, pelsmider og hårsækmider

Dyr og mider i pelsen og i huden vil ofte give sår og kløe. De forskellige parasitter har steder på hunden, hvor de helst vil gemme sig. Hårsækmider sidder oftest omkring øjnene og i poterne, men lopper og pelsmider oftes giver sår på ryggen

Den mest almindelig og nok også bedst kendte parasit på huden er lopper. De er også store nok til at vi kan se dem med det blotte øje. Lopper kan dog også snyde, da vi ikke kan se loppernes æg. Lopper kan også bide og så hoppe af igen. På den måde kan de give sår og kløe uden at vi kan se dem.

Skabsmider og hårsækmider lever nede i huden, hvor vi ikke kan se dem. De er desuden så små, at man skal have dem under mikroskop for at fange dem.

Særligt skabsmider (hos mennesker kaldes de Fnat) giver ret voldsom kløe og dermed også en del sår i pelsen. Disse parasitter sætter sig ofte på ryggen, poterne og i hovedet.

 

Hudbetændelse: Infektioner med bakterier og svamp

Infektioner med bakterier og svamp kan også give den del kløe.

En almindelig hudsvamp er ringorm (dermatofytter). Ringorm giver som hos mennesker et cirkelformet udslæt med små røde prikker i langs kanten og tørre skæl i midten.

Hundens ringorm kan smitte til mennesker og modsat.

Svamp i poterne og på maven giver dog oftes ikke kløe.

Bakterieinfektioner der giver større og væskende sår kaldes oftes hotpot. I langt de fleste tilfælde sidder et hotspot på kinderne, men det kan opstå alle steder. Bakterierne i sådanne sår er de samme som ellers findes i huden i forvejen. Hotspot er derfor ikke noget, der smitter.

Begge typer sår kan renses med klorhexidin, men oftest skal der også målrettet behandling.

 

Allergisk eksem kan ses som sår i pelsen

Allergisk eksem ses oftest i poterne, på maveskindet og som sår på ryggen.

På maven vil det oftest være store røde områder, mens det på ryggen oftest ses som små sår i pelsen.

Hunde der får sår i poterne som følge af allergi kan også have ret betydelig kløe. Det ses ved at hunden slikker sine poter meget. Sår i poterne vil for det meste være røde områder eller ligne hudafskrabninger.

Sår i pelsen kan være svære at komme til livs med salve, men man kan få speciallavet hundeshampoo med klorhexidin designet til at dræbe bakterier og give fugt til huden.

Skyldes sårene allergi vil det dog naturligvis ikke være nok før der er styr på allergien også.

 

CVR: 28159234 | Cookiepolitik
Top