Fjernelse af tilbageholdte og dobbelte mælketænder hos hundehvalpe
Hvis hvalpens mælketænder ikke falder ud skal de tilbageholdte tænder skal fjernes inden de gør skade på de blivende tænder. Mælketænderne skal være væk ved 7-8 måndersalderen. De kan ofte fjernes uden en stor operation, men det kræver dog bedøvelse, smertestillende medicin og en omhyggelig dyrlæge.
Når en hvalp bliver ca. 4 måneder gammel begynder den at skifte sine mælketænder. Tandskiftet starter med de forreste i midten og bevæger sig derefter rundt og slutter med de bagerste kindtænder ved 7-8 måneders alderen.
Det er meningen at den blivende tand skal skubbe mælketanden ud, samtidig med at mælketandens rødder stille og roligt skal gå i opløsningen.
Nogle gange sker denne proces for langsomt eller slet ikke. Derfor kan en mælketand blive siddende og den blivende tand komme ud lige ved siden af. Problemet opstår oftest på de øvre lange hjørnetænder, men kan i princippet ske på alle de forskellige tænder.
På den måde ligner det, at din hund har fået dobbelte tænder.
Dobbelt tænder hos hund
Hvis din hvalp har et dobbelt sæt tænder med mælketænder på den ene side og de blivende tænder på den anden, skal den have hjælp.
Der kan nemlig opstår flere problemer, hvoraf det mest akutte er udviklingen af skævt bid. De blivende tænder finder deres plads og rigtige retning mens de vokser frem. Sidder der en mælketand i vejen, kan de ende med, at den blivende tand ikke finder sin rigtige plads og sidder skævt. På den måde kan den komme til at gå op i ganen eller ramme en af de andre tænder.
For nogle kan man efterfølgende lave en tandrettende behandling, hvor man støber en slags bøjle til hunden, men det mest elegante er, at fjerne mælketanden inden problemet opstår.
En andet vigtigt problem, man skal være opmærksom på, er udviklingen af betændelse. Hvis de to dobbelte tænder sidder meget tæt, vil det samle madrester og bakterier. Det vil forholdsvis hurtigt udvikle paradentose og en hund kan altså have betændelse bag nogle af de vigtigste tænder allerede ved 1-2 års alderen.
Får betændelse lov til at udvikle sig til paradentose, vil det kunne give varig skade på kæben omkring den blivende tand.
Alt dette kan forebygges ved at fjerne den tilbageholdte mælketand i tide.
Vi desuden lavet en komplet guide og en serie video, hvis I skal have en ny hvalp i familien. Se her...
Fjernelse af tilbageholdte mælketænder
En operation for fjernelse af tilbageholdte mælketænder foregår ved at hvalpen får en let bedøvelse. Det gør ondt at få trukket en tand ud, og det skal hunden selvfølgelig ikke opleve.
For det meste kan en mælketand fjernes hvis man er forsigtig og vrikker den med det rigtige instrument.
Hvis den knækker eller er meget skrøbelig kan lave et lille snit i tandkødet over tand, så man kan få det hele med ud. Det er nemlig meget vigtigt. Hvis dette bliver gjort, vil vi sy med sytråd, der falder ud af sig selv.
Efterfølgende skal hvalpen selvfølgelig have smertestillende medicin og har der været betændelse, bruger vi oftest også antibiotika.
Prisen for fjernelse af tilbageholdte mælketænder på hundehvalpe afhænger af hvor stor hunden er (og dermed mængden af medicin og bedøvelse), og af hvilke og hvor mange tænder det drejer sig om. Små tænder er nemmere og hurtigere at fjerne, mens de lange hjørnetænder ofte kræver mere tid.
Vi kan altid give dig et uforpligtende tilbud på prisen, som samtidig bindende for os, så du ved, hvad du går ind til.