Indlæggelse til behandling på Fredericia Dyrehospital


Langt de fleste kæledyrsbehandlinger indledes af en dyrlæge og fortsættes af ejeren i hjemmet. I nogle tilfælde, eksempelvis ved akut sygdom, kan det blive nødvendigt at indlægge kæledyret.

Hos Trekantens Dyrlæger har vi ideelle faciliteter til indlæggelse. På Fredericia Dyrehospital råder vi bla. over store velindrettede bure med varme i gulvet, og vi har moderne blodprøveapparater (se laboratoriefaciliteter), som er uundværligt ved kritisk syge dyr.

Det er en tillidssag at overdrage sit syge kæledyr til andre, og mange ejere synes, at det er synd, at kæledyret skal efterlades hos dyrlægen. Vi er meget bevidste om ejers følelser til kæledyret, og vi opprioriterer at give hyppige tilbagemeldinger om, hvordan det går med det indlagte kæledyr. I hvert tilfælde forsøger vi at gøre indlæggelsesforløbet så skånsomt som muligt for den enkelte patient, og det er ofte de små ting, som kan gøre en forskel. Eksempelvis har vi ofte indlagte dyr med på kontoret, så de føler sig trygge og samtidig kan vi konstant overvåge dem. I øvrigt anbefaler vi altid, at ejer medbringer et tæppe eller lignende med hjemlige dufte og associationer, så hunden eller katten har noget hjemligt ved sig. Så snart vi finder udskrivning forsvarlig, anbefaler vi hjemsendelse, så kæledyret kan restituere i hjemlige omgivelser.

CVR: 28159234 | Cookiepolitik
Top